|
MMBF-filtre
MMBF-filtrene (Multi Modular Bag Filter) er både et under- og overtryksfilter konstrueret til at arbejde i kontinuerlig drift. Filtret er modulopbygget, og kan derfor udbygges i takt med stigende kapacitetskrav og tilpasses enhver opgave. Det kan efterfølgende udbygges med flere moduler eller ombygges til anden højde eller andet materialetransportsystem for at imødekomme ændrede udsugningsbehov. MMBF-filtret er fremstillet i højstyrkestål, som sikrer stor styrke kombineret med lav vægt. Filtret er selvbærende med justerbare ben, og kan opstilles både udendørs og indendørs.
Mere effektiv drift
Antallet af filterposer pr. modul er 30. Det betyder stort filterareal og lav stigehastighed i filtret ved en given luftmængde. Hulpladen er oppresset, således at filterposerne ikke udsættes for kantslid. Filterposerne er antistatiske med stor diameter (ø220) og forsynet med snapring. Dette betyder, at støvpartikler i langt mindre grad fastholdes af filterposen, der således afrenses bedre. Fordelen er et mindre tryktab og formindsket risiko for tilstopning. Skillevægge mellem modulerne gør det muligt at rense kontinuerligt under drift.
Hurtigere montage
MMBF-filtre bliver som standard monteret fra fabrikken. Der leveres en topdel og en bunddel, som hurtigt opstilles og samles. Filtrene kan også leveres usamlet. Filtret er multimodulært, og kan samles med bolte i højstyrkestål med integrerede sikringsskiver. Dette betyder, at montagetiden reduceres væsentligt, og risikoen for at overspænde boltesamlingen minimeres.
Overflade
Galvaniseret plade er i klasse Z 275 dvs. at zinkbelægningen er min. 275 g/m² dobbeltsidet.
Indløb
MMBF-filtret leveres med indblæsningskammer i keglebunden. Standard er sideindløb 300×400 mm, men filtret kan også leveres med et og to ende-indløb 400×500 mm. Indløb leveres standard med kontraklapper, som er åbne under normal filterdrift, men lukker, når ventilatoren slår fra. Kontraklapper forhindrer, at den luftstrøm, der er skabt af regenereringsventilatoren, ledes tilbage i rørsystemet.
Afgang
MMBF-filtret har indbygget returluftskanal. Afgangen fra returluftskanalen kan leveres med ATEX-godkendt brandspjæld. For filtertype H er afgangen 450×950 mm og for filtertype E er afgangen 600×950 mm.
Rensesystem
Regenereringsventilatoren sikrer en nem og effektiv rensning af filterposerne. Der regenereres et modul ad gangen, idet der er skillevægge mellem modulerne.
Udmadningssystem
Til udmadningssystemet kan der vælges mellem snegl, sluse eller spand.
MMBF-sneglefiltret kan leveres fra 2 til 12 moduler. Sneglen er ø180 mm og udført i AISI 304 og leveres standard med 22 min-1 eller med 43 min-1.
MMBF-slusefiltret kan leveres fra 1 til 4 moduler og leveres med JK-50S, JK-100S, JK-150S eller JK-200S.
MMBF-sækketømningsfilter kan leveres fra 1 til 4 moduler med en støvspand under hvert modul. Spandene leveres færdigsamlet fra JKF, og er monteret med store skueglas, som giver god indikation af fyldningsgraden. Spandene monteres nemt ved hjælp af spændebeslag med ens nøglekode.
Filtret er udstyret med trykudligningsslange for at hindre at støvposen suges op under opstart ved undertryk. Slangen demonteres nemt ved hjælp af trykluftskobling.
ATEX
MMBF-filtret er ATEX-godkendt og udføres med godkendte eksplosionsmembraner. Vælg mellem sideaflastning i kegle (ERH) 600×600 KER eller JKF’s specialudviklede VFV®-eksplosionsaflastning (ERR) 920×920 KER, hvor eksplosionstrykket aflastes vertikalt gennem filtertoppen. Filtrene overholder trykstødsfasthed iht. VDI 2263. Aflastning iht. VDI 3673.
Arbejdsområde
Tryk: +/- 5000 Pa
Filterareal: 41,7-612 m²
Maks. driftstemperatur: 70ºC
Min. driftstemperatur: -20ºC (kan leveres til: -40ºC)
Tilslutning
Motor:
Regeneringsventilator
H-filter ø450: 1,5 kW, 2900 min-1, 3×400 V, 50 Hz, 3,2 A
E-filter ø600: 1,5 kW, 1450 min-1, 3×400 V, 50 Hz, 3,2 A
Snegl:
0,55 kW, 22 min-1, 3×400V, 50 Hz, 2,5 A
0,75 kW, 43 min-1, 3×400V, 50 Hz, 3,2 A
Download pdf
|